Events
Business Brædstrup arrangerer en række events i løbet af året for medlemmerne.
Ligeledes har Bakkelandet mange frivillige foreninger og organisationer, hvor områdets frivillige har planlagt arrangementer.
Her kan du se alle kommende arrangementer.
Du har mulighed for at søge specifikt på Business Brædstrup events eller offentlige events.
Det gør du ved at klikke i search by event type feltet nedenunder, tryk derefter på search.
Amalie og Thea: på tommel fra Danmark til Japan
Kan man rejse på tillid alene, og kan man virkelig stole på et menneske, man lige har mødt?
Måske afhænger svaret af, om mennesker grundlæggende er mere hjælpsomme og omsorgsfulde, end vi ofte tror. For selv når vi ikke umiddelbart har noget til fælles, er vi så ikke i bund og grund mere ens, end vi er forskellige? Og hvis man vælger at tro på det og handle derefter, hvor går grænsen så mellem mod og dumdristighed?
Aftenens foredragsholdere, Thea Tolberg Møller og Amalie Fie Flamming, har tomlet fra Danmark til Japan og dokumenteret rejsen på deres instragram: zero_plan_to_japan. Med en drøm om at møde mennesker præcis dér, hvor de er, blaffede de fra Danmark til Japan. Deres foredrag er en fortælling om at rejse som tillidsfulde unge kvinder gennem fremmede lande og kulturer. Om et mere nuanceret menneskesyn. Om møder med mennesker, der var villige til at gå rigtig langt for Amalie og Thea. Og en hel del kolde timer på motorveje med tomlen ude.
Arrangementet er i samarbejde med DOF aftenskolen, og billetter til 50 kr. kan købes på horsensbibliotek.dk

