Events

Business Brædstrup arrangerer en række events i løbet af året for medlemmerne.

Ligeledes har Bakkelandet mange frivillige foreninger og organisationer, hvor områdets frivillige har planlagt arrangementer.

Her kan du se alle kommende arrangementer.

Du har mulighed for at søge specifikt på Business Brædstrup events eller offentlige events.

Det gør du ved at klikke i search by event type feltet nedenunder, tryk derefter på search.

Business Brædstrup
favorite_border
24 Sep 07:30
Indtil 24 Sep, 09:00 1h 30m

Business Brædstrup netværksmøde – torsdag den 24. september kl. 07.30–09.00

place Hotel Pejsegården Søndergade 112, 8740 Brædstrup, Danmark expand_more

Ny oplægsholder – Flemming Birch


Som tidligere annonceret skulle Malene Bundgaard Thranum, lektor og projektleder inden for trends, events og marketing i oplevelsesbranchen på Erhvervsakademi Aarhus, have givet os et spændende indblik i trends og fremtidens tendenser.


Malene har desværre været nødt til at melde afbud. Heldigvis har vi med kort varsel været så heldige at finde en spændende afløser – nemlig Flemming Birch fra Birch & Birch.



Fremtidens detailhandel og fremtidens handelsby


Hvad forventer fremtidens kunder af os? Og hvilke udviklinger og forbrugstendenser skal vi være opmærksomme på i de kommende år?


Det sætter Flemming Birch fokus på, når han besøger Business Brædstrup til en spændende morgen om forbrug, detailhandel og fremtidens handelsby.


Flemming tager udgangspunkt i den moderne kunde og giver masser af konkrete eksempler fra virkeligheden. Samtidig stiller han skarpt på, hvad udviklingen i forbrug og detailhandel betyder for vores lokale handelsliv.


For hvad kræver det af os, hvis vi også i fremtiden skal skabe en levende, attraktiv og relevant handelsby?



Om Flemming Birch


Flemming Birch er trendforsker og ekspert i forbrug og detailhandel. Gennem mere end 20 år har han arbejdet som konsulent og markedsanalytiker for en lang række detailkæder, fødevarevirksomheder, leverandører og organisationer.


Han har desuden samarbejdet med en lang række kommuner og handelsstandsforeninger om udviklingen af danske handelsbyer og har selv erfaring som formand for en handelsstandsforening i Odder.


Flemming har holdt mere end 650 foredrag i 10 lande og skrevet over 500 artikler om forbrug og detailhandel. Han har desuden udgivet fem bøger – senest Værdiskabende salg i detailhandlen – og bruges ofte som ekspert i medierne, når det handler om forbrug, detailhandel og udviklingen i vores handelsliv.


Siden 2025 har Flemming desuden undervist på Erhvervsakademi Aarhus.


Vi glæder os derfor til en spændende morgen, hvor vi sammen med Flemming sætter fokus på forbrug, detailhandel, trends og fremtidens tendenser – og ikke mindst på, hvad udviklingen kan betyde for vores virksomheder og vores handelsby.



Husk at tilmelde dig


Har du endnu ikke fået dig tilmeldt, så skynd dig at få det gjort.


Som altid sørger vi for morgenmad, kaffe og en god start på dagen.


Torsdag den 24. september
Kl. 07.30–09.00
Hotel Pejsegården


Vi håber, du har lyst til at starte dagen sammen med os og blive klogere på, hvad der rører sig – og hvad det kan betyde for dig og din virksomhed.


Vi glæder os til at se jer!


Mange hilsner
Business Brædstrup
Aldersgruppe
Alle

Denne hjemmeside anvender cookies til at forbedre din oplevelse på siden. Godkend cookies ved at trykke på knappen accepter.   Læs mere