Forårsdag på Søndertorv Lørdag 2. maj 2026
Havesæsonen er i fuld gang, og snart begynder det hele at spire og gro. Det fejrer vi med en hyggelig forårsdag på Søndertorv ved SuperBrugsens parkeringsplads, som for en dag forvandles til et stemningsfuldt plantemarked.
Her kan du gå på opdagelse blandt blomster, planter og spirende forårsgrønt – og måske finde noget nyt til haven eller altanen. Rundt på torvet vil der også være boder, hvor du kan lade dig friste af lækker mad og forfriskende drikkevarer, og du kan deltage i kreative workshops.
Der vil selvfølgelig også være aktiviteter i børnehøjde, så det bliver en hyggelig dag for hele familien.
Har du selv planter eller stiklinger, du gerne vil sælge, er du meget velkommen til at få en stand på markedet. Det er gratis at deltage – send blot en mail til info@business-braedstrup.dk.
Kom og vær med til en dejlig forårsdag, hvor fællesskabet blomstrer, og vi sammen byder den nye sæson velkommen.

